Skitsesprojekt
Med et skitseforslag får I et godt indblik i, hvordan Jeres projekt kan komme til at se ud.
Vi tilbyder et møde, på dette første uforpligtende møde drøfter vi jeres behov, drømme og løsninger ude hos jer selv. Ønsker I et skitseforslag, vil vi går hjem på tegnestuen og udarbejde et.
Når I har haft tid til at se tegningsmaterialet igennem, kommer I med jeres kommentarer på et opfølgningsmøde, hvorefter vi tilretter projektet til det endelige skitseforslag.
For at kunne udarbejde et skitseforslag, er det en forudsætning, at der ved tilbygninger foreligger et sæt målfaste tegninger af det eksisterende hus (planer, facader, snit og situationsplan). Dette kan for det meste rekvireres hos kommunen, hvis ikke - tilbyder vi at opmåle jeres hus.
Ved nybyggeri skal der foreligge en tegning af grundstørrelsen med angivet bredde- og længdemål.
Myndighedsprojekt
Med et myndighedsprojekt er vi kommet et skridt nærmere det endelige projekt. Som det ligger i ordet, er det et projekt, som man leverer til myndighederne for at modtage sin byggetilladelse - vi leverer følgende:
- Plan, snit og facader
- Kloaktegninger (evt. på plantegning)
- Situationsplan
- Opmåling
- Energiberegninger
- Byggeandragende
Hovedsprojekt
Et hovedprojekt består af skitseforslag, myndighedsprojekt samt udbudsprojekt.
Ved et udbudsprojekt forstår man et projekt, der er så detaljeret, at entreprenører og håndværkere kan arbejde efter tegninger og beskrivelser, som er den røde tråd igennem byggeriet.
Udover tegningsmateriale og beskrivelser vil vi som tegnestue være bygherres mand på byggepladsen - her vil vi være dem, som koordinerer håndværkerne og holder byggemøder.
Hos os er vi fleksible - som bygherre kan I få en skræddersyet pakke, som passer lige netop til Jer.